Gruppearbejde brik 1-5

Blommestenen.

Den integrerede daginstitution Blommestenen er placeret i et stille og roligt villakvarter, ikke langt fra en hovedfærdselsåre. En lille parkeringsplads foran huset gør det relativt nemt for forældrene at parkere tæt ved når børnene skal afleveres eller hentes. Går man ind af hoveddøren får man et godt overblik over fællesarealerne, der især bruges under spisetid, men børnene bruger dog også området flittigt til leg og aktiviteter hele dagen igennem. Blommestenen er en kombineret vuggestue og børnehave, der dog ikke er delt så skarpt op at børnene ikke har frie bevægelsesmuligheder. Der er grænser for hvor mange børnehavebørn der må komme i vuggestue området, da de nemt kommer til at fylde for meget.
Huset er delt op i mange små rum, med forskellige temaer og udfoldelsesmuligheder, som fx pude/tumlerum, danse og bevægelsesrum, værksted og et junglerum. I værkstedet er der mulighed for at male, tegne, lege med ler og være kreativ på alle mulige måder. I de lidt større rum er der også lavet afgrænsninger af reoler, så børnene kan lege uden at blive forstyrret.
Luften er god, frisk og der virker som om der er blevet luftet ud fornyligt. På legepladsen er der lagt vægt på de rå materialer, og ikke malet, da det er børnenes fantasi, der styrer legen. Der er ikke meget larm, men tonelejet er ganske almindeligt, der er ingen børn der råber og skriger. Det er en homogen institution der hviler i sig selv. Pædagogerne følger interesseret børnenes leg eller fortæller historier.

Brik 1 og 2
I vuggestuegruppen leger Emma på 2½ og Karoline på samme alder, i puderummet det er formiddag og de har lige spist, og er fulde af energi. Puderummet er lyst og praktisk indrettet med ribber på den ene væg og hele gulvet fyldt godt op med puder i alle størrelser og farver. Stemningen er rigtig god og måske lidt vild, idet pigerne er begyndt at udfordre hinanden i hvor højt de tør hoppe ned fra.
Jette er en erfaren pædagog, der har været i institutionen i 11 år, ser pigerne springe ned fra ribberne, og ser de hygger sig, og er alene i rummet. Emma er en rigtig lille prinsesse og er helst altid klædt i kjole og med lyserøde elastikker i håret. Karoline derimod er lidt mere drenget, og går helst i bukser, hun har også 2 storebrødre derhjemme.



Brik 3. Konflikt:
Karoline kravler med besvær næsten helt op under loftet, og rammer uheldigvis Emma i ansigtet med det ene knæ da hun hopper ned igen. Jette er i mellemtiden gået hen for at trøste et andet barn, der er ked af at være i vuggestue i dag. Ind af døren til puderummet kommer Kenneth, den nye pædagogmedhjælper på 26, blæsende, han ser Emma græder, og reagerer umiddelbart hurtigt på Emmas hjerteskærende gråd.
Kenneth vælger at trøste Emma, og få ro på situationen, han stiller sig og forklarer derefter pigerne, at de da vist ikke må lege i puderummet uden opsyn. Kenneth skælder dem faktisk ud, hvilket Emma og Karoline bliver meget kede af, for de troede jo ikke at de gjorde noget forkert. Pigerne siger til Kenneth at; ”Jette gav lov, og at de bare skulle passe på.” ”Jamen I passede jo ikke på.” siger Kenneth med hård stemme, hvilket resulterer i to små piger med tårer i øjnene og sammenbidte grimasser.
Nu kommer Jette ind i puderummet igen, efter at have sendt det andet barn på legepladsen med alle de andre, og ser uforstående på Kenneth og pigerne, hun spørger hvad der er sket. Kenneth forklarer hurtigt og lidt hektisk Jette hvad han har set og gjort. Jette fortæller Kenneth at hun sad og holdt øje med pigerne, der hyggede sig rigtig godt, og at der var styr på legen, men at hun var nødt til at gå fra dem kortvarigt for at trøste et andet barn. I mellemtiden er pigerne blevet endnu mere kede af det, og lidt vrede over at have fået skæld ud, af Kenneth. Karoline sparker ud efter Kenneth og råber ”Dumme Kenneth, vi måtte jo godt!!”. Jette sætter sig ned på hug så hun er i børnehøjde, hun forklarer Karoline at det ikke er iorden at sparke, selvom man er sur og ked af det. Karoline bliver flov og skammer sig åbenlyst, hun siger med meget lille stemme ”undskyld Kenneth”. Jette trækker Kenneth til side for at diskutere situationen og sender børnene ud til en af de andre pædagoger så de også kan komme på legepladsen.

Brik 4: Point of No Return
Da Kenneth går forbi Jette kommer han uheldigvis til at træde hende over tæerne, Jette sætter i et smertensudbrud og langer hårdt ud efter ham og rammer ham hen over det ene øre. ”Din klodsede idiot! Ikke nok med at du går og råber af børnene, du ser ikke engang hvor fanden du går! Jeg burde virkelig have ansat en anden end min uduelige søn.” Kenneth ser chokeret på sin mor og fremstammer; ”ja-jamen mor! Det var sgu da et uheld at jeg trådte dig over tæerne! Undskyld for fanden.” Jette ser himmelfaldent på ham og udbryder; ” Jeg har sgu arbejdet her i 11 lange år og har tit snakket om hvordan tingene kører her i institutionen, du ved såguda at vi ikke skælder ud her! At vi udviser rummelighed og anstændighed i alle situationer, hvad får dig til at tro at når du hæver stemmen så meget så forstår børnene det bedre? Nej tværtimod! De bli’r skræmt især når du ikke engang gider bruge tid på lige at finde ud af om børnene i det hele taget gør noget forkert!” Jette fortsætter tiraden; ”Det er da utroligt at jeg skal gå at opdrage dig stadigvæk, en voksen mand på 26! Tag dig dog sammen lille ven.” Kenneth er efterhånden koksrød i hovedet, han står meget uroligt, han udbryder vredt; ”Jamen så fyr mig da for helvede hvis det er det du vil! Jeg gider sgu ikk høre på så meget pis fra dig af, bare fordi jeg handlede ud fra hva jeg vidste, på daværende tidspunkt!” Lise og Hans kommer til, tilkaldt af eskalerende råb og vrede udbrud fra deres kollegaer. Lise er en ung, rødhåret pædagog på 25, der lige er blevet færdig som afspændingspædagog. Hun er ikke vant til de store konflikter voksengruppen imellem og er ret chokeret over de hårde ord der indtil videre er faldet. Hans, institutionens leder gennem 22 år har kendt Jette både privat og fagligt i næsten 15 år, er knap så overrasket. Han ved fra en tidligere samtale med Jette at hendes mands død har tæret hårdt på hendes og sønnens forhold. Hvad andre ikke ved, er at samtalen fandt sted efter et af mange intime møder mellem Hans og Jette.

Brik 5: Slutning
Hans, Jette, Lise og Kenneth går ind i møderummet, for at tale om tingene. Hans, lederen, starter samtalen; ”Øhm ja, altså vi er jo nødt til at få nogle ting på det rene”. ”Ja! Hvad fanden sker der??” spørger Kenneth. Nu kigger Jette og Hans sigende på hinanden, og Jette begynder at fortælle, om hende og Hans forhold. Kenneth er lamslået, men som samtalen skrider frem, bliver hans nik mere forstående. Lise ligger sin hånd ovenpå Kenneths og smiler til ham, Kenneth har tårer i øjnene, ”men mor, hvordan kunne du gøre det overfor far??” ”Hans har været der for mig, da din far blev syg, og det er ham jeg har gået til med alle mine problemer.” siger Jette. Kenneth nikker, han ved jo inderst inde godt, at hans far og mors forhold ikke var godt også mange år før faderen blev syg. ”Ja mor, jeg vidste det jo godt inderst inde, at det var en facade dig og far holdt oppe for min skyld.” Kenneth ser på sin mor, med medlidenhed i øjnene og spørger hende om hvorfor hun dog ikke har sagt noget til ham. ”Jeg troede vi kunne tale om alt, men nu er det da heldigvis ude.”
Jette begynder at smile, ”så har vi vist begge to lært noget i dag.” Kenneth nikker og ser undskyldende på hende, ” ja, du må undskylde at jeg for sådan op overfor de 2 piger, det burde jeg selvfølgelig ikke have gjort.” Jette og Kenneth omfavner hinanden og bliver enige om at alle kan fejle. ”Hvor er det dejligt at I har fundet hinanden igen!” siger Lise spontant. ”Vi må hellere holde det her mellem os 4, i hvert fald det med slaget”, mener Hans. Lise kigger på ham og foreslår, at de deler nyheden om Hans og Jettes forhold med resten af kollegaerne. De andre er enige med hende, og i det samme banker det på døren og en af de andre kollegaer kigger ind. ”Kom bare ind” siger Hans, ”vi har lige lidt vi skal have drøftet.” De andre medarbejdere kommer ind, og sætter sig på stolene omkring bordet. Hans og Jette forklarer dem, om deres indbyrdes situation. Den gode stemning bliver genoprettet og kollegaerne er glade på deres vejne.

Webquest- Wikipedia

a. Wikipedia er en flersproget encyklopædi, hvilket er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden. Den er skrevet af sine brugere og indholdet er frit og vil altid forblive frit. Alle kan dele deres viden her.

b. Vi har nu søgt efter hvad en blog er ifølge Wikipedia. Vi fandt frem til en rigtig god beskrivelse her af. Der linkes nu til denne beskrivelse.: http://da.wikipedia.org/wiki/Blog

c. Wikipedia er 100% brugeradministreret og kan derfor ikke bruges i videnskabelige sammenhæng, det er en god kilde til informationssøgning men man skal altid sørge for at få en anden kilde også, så man er sikker på at informationerne er korrekte.

Webquest -Pædagogisk profil

a. Den pædagogiske profil er BUPLs politik for det pædagogiske arbejde med børn og unge.
Link til BUPLs pædagogiske profil: http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/FS0404!opendocument

Vi har nu læst BUPLs pædagogiske profil, som omhandler deres politik for det pædagogiske arbejde med børn og unge. Der er oplistet nogle mål for den pædagogiske profil, som så derefter er uddybet og beskrevet, så det er helt klart for den enkelte person, hvad BUPL ønsker at formidle.
Her er målet for den pædagogiske profil:
• at være grundlag for en fælles faglig identitet
• at højne og profi lere pædagogers samfundsmæssige status og faglige stolthed
• at være retningsgivende for udviklingen inden for det pædagogiske fagområde
• at præcisere og perspektivere den pædagogiske kerneopgaves samfundsbetydning og samfundsrelevans
Vi synes på baggrund af at have læst deres profil, at de kommer omkring essensen af, hvad det vil sige at være en ”god” pædagog. De beskriver nogle meget centrale elementer og giver udtryk for vigtigheden i samarbejdet mellem pædagogerne, forældrene og øvrige faggrupper. Der bliver nøje beskrevet, hvilke forventninger man har til pædagogerne og til deres faglige kunnen. Men vigtigst af alt på, hvilke værdier der skal vægtes højest.
b. Den pædagogiske profil for vores institution? (Skal ikke ud på bloggen).

Webquest -Hvad er pædagogik

Den videnskabelige definition for begrebet pædagogik er, ifølge wikipedia, læren om opdragelse, uddannelse og undervisning, med en fagligt velfunderet indgangsvinkel omfattende blandt andet en pædagogisk-filosofisk/psykologisk tilgang til det barn/menneske man som pædagog har med at gøre. I mine øjne er pædagogik basalt set læren om positiv magtanvendelse og manipulationen af den enkelte bruger hen imod samfundets idealer. Med andre ord er pædagogik læren om social læring i nutiden for fremtiden.

Er du interesseret i at vide mere kommer her nogle nyttige og spændende links:
Hvad er pædagogik? af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen (PDF)
Definition af pædagogik (wikipedia)
Pædagogik, defineret af leksikon.org
Moralfilosofi (på engelsk)

3. specialiseringsområder.

bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen har jeg fundet på hjemmesiden http://www2.viauc.dk/paedagog/randers/uddannelsen/Sider/omuddannelsen.aspx

pargraf 7. i bekendtgørerlsen er der nævnt følgende 3 specialiseringsområder:
1) Børn og unge.
2) Mennesker med nedsat funktionsevne.
3) Mennesker med sociale problemer.

hentet fra hjemmesiden https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25070

studie ordningen for vores studie start pr 1/2-09 kan ligledes findes som et link fra pædagoguddannelsens hjemmeside http://www2.viauc.dk/paedagog/randers/uddannelsen/Sider/omuddannelsen.aspx

eller direkte på http://www2.viauc.dk/paedagog/randers/Documents/Uddannelse/Studieordning%20ny%20uddannelse%20-%20gældende%201%20februar%202009.pdf

en CKF´er: Centrale kundskaber og færdighedsområder.

I tema 1 er det profession, myndighed og relation de CKF´er vi skal arbejde indenfor her.

Den glade dreng "Sigurd"

Det var en ganske almindelig vinter-dag i børnehaven.
Lille "Sigurd", som var en dejlig lille charmerende gut med store æblekinder og smilehuller var ankommet til børnehaven. Jeg havde morgen-vagten, så jeg tog imod "Sigurd" da hans forældre afleverede ham. Han var stolt denne morgen, for han havde aftenen forinden fået lov til at smide bleen. Så han gjorde det klart for mig, at han nok skulle komme og sige til når han skulle på wc. Selvom han stod der og garanterede at han nok skulle klare den selv, så sagde hans mor nu, at han havde 3 par ekstra bukser med.

Jeg sagde til moren at den var jeg med på og "Sigurd" sagde dermed stolt farvel til hans forældre. Vi gik ind og legede i fællesrummet indtil der mødte mere personale ind. Der gik ikke lang tid før "Sigurd" kom løbende og fortalte, at nu var uheldet godt nok ude. Jeg smilte og sagde skidt pyt med det, for din mor har jo givet dig 3 ekstra par bukser med. Han gik ud og skiftede bukserne og fortsatte derefter med at lege.

Det blev frokosttid og vi gik alle ind på stuerne for at spise.
Midt under frokosten udbryder "Sigurd" ups..må jeg godt lige gå ud og skifte bukser. Jeg kunne igen ikke lade være med at smile til ham og sige:"selvfølgelig må du det min lille basse".Han fniste til de andre og forlod sin plads. Da han kom tilbage var de andre færdige med at spise, så han måtte sidde alene med mig og blive færdig. Bagefter sendte jeg ham ud på legepladsen til de andre børn imens jeg gjorde rent på stuen.
Da jeg så kom ud fra min pause løb "Sigurd" rundt og hyggede sig med nogle af drengene fra stuen. Han sagde, at han desværre ikke var nået på wc imens jeg havde været til pause, så nu havde han ikke flere bukser tilbage. Jeg sagde at det var vigtigt, at han så huskede at komme hen til en voksen, når han virkelig skulle tisse. Det forsikrede han mig om, at han ville gøre.

Nu var det blevet frugttid og vi skulle have vores frugt ude på legepladsen. "Sigurd" som var madglad var den første der kom og satte sig ved bordet. Han gik hurtigt igang med at spise hans frugt og drikke nogle kopper vand. Der gik ikke lang tid før han sagde, nu skal jeg godt nok tisse rigtig meget. Så fik han besked på at gå på wc med det samme.

Men men..det var igen for sent. Han nåede ikke at få sin flyverdragt af inden uheldet var ude. Han spurgte mig pænt om jeg da ikke nok ville følge med ham ind og finde nogle bukser, som han kunne låne. Vi gik ind og jeg nåede lige akkurat at lyne flyverdragten ned, da jeg bliver mødt af en frygtelig stank af urin. Det viste sig, at han havde tisset i det meste af flyverdragten og helt ned i støvlerne. Jeg sagde at det var ligemeget og begyndte at vaske ham. Da vi kom ud på hans rum og jeg ville give ham tørt tøj på, så udbrød han:"åh hvor er du sød..jeg elsker dig". Og så sprang han om halsen på mig og kyssede mig lige midt på munden. Jeg nåede ikke at reagere og blev helt paf ved situatioen.
Min foundation fik han på sin trøje og i ansigtet, så jeg blev lidt "nervøs" for hvad hans forældre mon ville tænke når de kom for at hente ham. Men da moderen kom og hentede ham fortalte han hende hvad der var sket. Jeg kunne nu ikke lade være med at grine og forsikrede moderen, at han havde overrasket mig med det kys. Hun sagde at jeg trygt kunne slappe af, for "Sigurd" snakkede kun om mig derhjemme. Så både hende og manden var ikke i tvivl om, at jeg var god til mit job.

Jeg må indrømme, at jeg blev ræd for om situationen kunne misforstås. Men jeg vidste jo godt, at jeg ikke havde gjort noget galt. Men man kommer til at tænke på det etiske. For nu om dage sker der jo desværre så mange grimme ting rundt om i institutionerne.

Denne episode i børnehaven fik mig til at smile. Det er så berigende at arbejde med børn for de siger så mange sjove og søde ting.

Narrativ pædagogik.

Det var i starten af foråret, jeg var næsten lige startet som pædagogmedhjælper i vuggestuen solhøj (opdigtet institutions navn).
Det var blevet frokost tid, og børnene skulle have varmt mad. Merle (opdigtet navn) på 2 ½ år, sad sammen med 2 andre børn omkring det lille runde bord, jeg sad og snakkede med den om hvad de havde oplevet på turen i formiddag.
De andre børn sad pænt og spiste deres mad, mens Merle blev ved med at kigge på sin tallerken, jeg spurgte hvorfor hun ikke spiste sin mad. Først kunne jeg ikke rigtig få Merle til at sige noget, og derfor blev jeg ved med at sige, at hun skulle spise sin mad.
Merle ville stadig ikke spise sin mad, og jeg spurgte så en pædagog til råds om hvad jeg skulle gøre. Hun forslog at jeg skulle tale med merle om de farver maden havde. Jeg begyndte at snakke med merle om at hendes gulerødder var orange, og bønner grønne. Merle begyndte straks at snakke med. jeg lovede hende at vi kunne tage ud på legepladsen, når de andre børn var kommet ud og sove, for at se om vi kunne finde de farver maden havde ude på legepladsen, men kun hvis hun spiste sin mad.
Merle spiste alt sin mad i løbet af 10 min, og kunne næsten ikke vente på at de andre børn var blevet puttet.
Endelig kunne jeg hjælpe merle sin jakke på, og vi gik på legepladsen. Vi så det grønne græs, det orange legehus, og en masse andre spændende farver.
Merle var en pige som elskede at tegne, så jeg forslog at gå ind og lave en fin tegning med alle de farver vi havde fundet som hun kunne vise sin mor og far. Siden den dag spiste Merle altid sin mad.

Fortælling i pædagogik...

Fortælling: En dag som ridelærer.


Det var en onsdag, og jeg underviste i ridning, af børn i 10-13 års alderen. Vi havde hygget os kanon godt i springtimen og mine 3 elever kom godt ud af det med hinanden og hyggede og pjattede. Ridehuset var et gammelt maskinhus, og ikke ret stort, men det betød ikke så meget, for de red alle 3 på ret små ponyer. Der var også altid ret støvet derinde, men vi havde tag over hovedet, og læ for blæsten, ja og så var der faktisk ikke nogen rigtig udendørs bane, så hvis de skulle lære lidt dressur, var vi nødt til at være inde.
Rideskolen blev mest brugt af forældrene som en instutision, hvor man bare læsser sine børn af, så det var ikke tit jeg overhovedet så nogle af forældrene. Det var også enormt billigt at ride der, så det var endnu et plus. Men lige denne onsdag, hvor det ellers gik så godt, ponyerne var søde og det samme var pigerne, havde deres mødre bestemt sig for at komme og se på. Det var lidt nogle specielle mødre, for det meste søde nok, men ikke klædt på til situationen. Oftest når de viste sig, var det i lårkorte nederdele, stramme jeans, eller noget lignende. De passede bare ikke lige ind, med deres lange kunstige negle og meget makeup. De sad på deres sædvanlige pladser, når de altså viste sig, som teenage piger sad de sammen og fniste.
Jeg havde lavet en plan over det vi skulle nå i løbet af springtimen, men det gik så godt at vi havde en hel del tid tilovers, så jeg improviserede. Jeg forklarede kort pigerne, hvad vi så skulle. De skulle lave en omspringning, som normalt tidtages, og den hurtigste vinder, men det syntes jeg ikke var nødvendigt, da vi kun trænede. Men nu vågnede mødrene op til dåd, og mente da bestemt at de skulle tage tid. Jeg syntes ikke det var en god ide, og prøvede at overbevise mødrene og tildels også pigerne om at det ikke var nødvendigt, men jeg blev ikke hørt. Nå men det kunne vel heller ikke skade, hvis de nu så gerne ville, men der tog jeg fejl. Den første pige, Lise red fint, men ikke ret hurtigt. Den næste, Anna, blev nødt til at lave en volte, da det gik for stærkt og ponyen var ved at tage magten fra hende, så det ødelagde hendes tid. Det blev så Tinas tur, og hun glemte helt banen, men grinede bare af det, og tog det med godt humør. Det var mødrene imidlertid ikke tilfredse med, for så havde hun jo ingen tid at sammenligne med. Så de pressede hende til at prøve igen, og det gjorde hun så, men igen red hun forkert bane. Det tog hun dog meget koldt, og sagde at det da vist ikke lige var hendes dag, men at ponyen var dygtig. Mødrene mente nu at hun da måtte kunne banen, og lige kunne prøve en sidste gang, så hun kunne få en tid ligesom de andre. Hun var meget modvillig, men gjorde det alligevel, og red en rigtig flot runde, og endte selvfølgelig med den bedste tid.
Så brød helvede imidlertid løs, for de andre piger syntes det var snyd, at Tina fik 3 forsøg, når de kun havde fået 1 osv. Så den hyggelige time vi ellers havde haft var blevet spoleret.
Det tog mig lang tid at få bygget min autoritet og tillid til pigerne op igen efter denne trælse oplevelse, men vi endte da med at få et rigtig godt forhold igen. Da jeg var nødt til at stoppe som underviser kom de også med gaver og billeder til mig, og sagde at jeg havde været deres bedste ridelærer nogensinde.

08RV01 - Narrativ pædagogik.

Det var aften, ja aftenen var gået hen og blevet nat. Luften var kølet ned efter en lang trykkende sensommerdag, bålet foran os gav en hyggelig stemning, flammerne gav en tiltrænkt varme. Vi havde spist røde pølser, min far og jeg. Jeg sad og drak sodavand mens far fik øl som sædvanligt. Æbleblomsterne duftede sødt, næsten kvalmende. Jeg var tolv år gammel, det var godt og vel to år efter min søsters død. Jeg kunne mærke at min far havde noget på hjerte. Han tømte resten af sin øl i ét drag og rømmede sig, han skulle åbenbart lige drikke sig mod til dét han ville sige;
- "Jeg er steril, jeg kan ikke få børn.. Din bror er reagensglas-barn, jeg kan umuligt være din biologiske far. Men jeg elsker dig lige meget hvad og du er fortsat lige velkommen i mit hjem, når som helst du har lyst."
Han begyndte at græde stille, jeg lagde en arm om ham og gav ham et stort knus, prøvede efter bedste evne at trøste ham, forsikre ham om at der ikke kunne være andre end ham, der var min far.
Træernes, før så velkendte, skygger syntes nærmere og uhyggelige, bålet føltes mindre og koldere.
- Da jeg gik i seng, græd jeg mig selv i søvn.

Jeg har så fået til opgave at skrive et lille "prøve"-indlæg.

Det var en lidt svær opgave at få stillet, da jeg ikke lige var forberedt på at vi skulle oprette en blog. Men nu vil jeg så forsøge at ligge lidt herind.

Jeg faldt lige over dette seneste fofto af Rihanna og Chris Brown.

Billede og film...

Her skulle gerne komme en film og et billede...

Her er jeg...

Så kommer mit første indlæg, ved ikke lige hvad jeg skal skrive, så holder her...
Anine