Gruppearbejde brik 1-5

Blommestenen.

Den integrerede daginstitution Blommestenen er placeret i et stille og roligt villakvarter, ikke langt fra en hovedfærdselsåre. En lille parkeringsplads foran huset gør det relativt nemt for forældrene at parkere tæt ved når børnene skal afleveres eller hentes. Går man ind af hoveddøren får man et godt overblik over fællesarealerne, der især bruges under spisetid, men børnene bruger dog også området flittigt til leg og aktiviteter hele dagen igennem. Blommestenen er en kombineret vuggestue og børnehave, der dog ikke er delt så skarpt op at børnene ikke har frie bevægelsesmuligheder. Der er grænser for hvor mange børnehavebørn der må komme i vuggestue området, da de nemt kommer til at fylde for meget.
Huset er delt op i mange små rum, med forskellige temaer og udfoldelsesmuligheder, som fx pude/tumlerum, danse og bevægelsesrum, værksted og et junglerum. I værkstedet er der mulighed for at male, tegne, lege med ler og være kreativ på alle mulige måder. I de lidt større rum er der også lavet afgrænsninger af reoler, så børnene kan lege uden at blive forstyrret.
Luften er god, frisk og der virker som om der er blevet luftet ud fornyligt. På legepladsen er der lagt vægt på de rå materialer, og ikke malet, da det er børnenes fantasi, der styrer legen. Der er ikke meget larm, men tonelejet er ganske almindeligt, der er ingen børn der råber og skriger. Det er en homogen institution der hviler i sig selv. Pædagogerne følger interesseret børnenes leg eller fortæller historier.

Brik 1 og 2
I vuggestuegruppen leger Emma på 2½ og Karoline på samme alder, i puderummet det er formiddag og de har lige spist, og er fulde af energi. Puderummet er lyst og praktisk indrettet med ribber på den ene væg og hele gulvet fyldt godt op med puder i alle størrelser og farver. Stemningen er rigtig god og måske lidt vild, idet pigerne er begyndt at udfordre hinanden i hvor højt de tør hoppe ned fra.
Jette er en erfaren pædagog, der har været i institutionen i 11 år, ser pigerne springe ned fra ribberne, og ser de hygger sig, og er alene i rummet. Emma er en rigtig lille prinsesse og er helst altid klædt i kjole og med lyserøde elastikker i håret. Karoline derimod er lidt mere drenget, og går helst i bukser, hun har også 2 storebrødre derhjemme.



Brik 3. Konflikt:
Karoline kravler med besvær næsten helt op under loftet, og rammer uheldigvis Emma i ansigtet med det ene knæ da hun hopper ned igen. Jette er i mellemtiden gået hen for at trøste et andet barn, der er ked af at være i vuggestue i dag. Ind af døren til puderummet kommer Kenneth, den nye pædagogmedhjælper på 26, blæsende, han ser Emma græder, og reagerer umiddelbart hurtigt på Emmas hjerteskærende gråd.
Kenneth vælger at trøste Emma, og få ro på situationen, han stiller sig og forklarer derefter pigerne, at de da vist ikke må lege i puderummet uden opsyn. Kenneth skælder dem faktisk ud, hvilket Emma og Karoline bliver meget kede af, for de troede jo ikke at de gjorde noget forkert. Pigerne siger til Kenneth at; ”Jette gav lov, og at de bare skulle passe på.” ”Jamen I passede jo ikke på.” siger Kenneth med hård stemme, hvilket resulterer i to små piger med tårer i øjnene og sammenbidte grimasser.
Nu kommer Jette ind i puderummet igen, efter at have sendt det andet barn på legepladsen med alle de andre, og ser uforstående på Kenneth og pigerne, hun spørger hvad der er sket. Kenneth forklarer hurtigt og lidt hektisk Jette hvad han har set og gjort. Jette fortæller Kenneth at hun sad og holdt øje med pigerne, der hyggede sig rigtig godt, og at der var styr på legen, men at hun var nødt til at gå fra dem kortvarigt for at trøste et andet barn. I mellemtiden er pigerne blevet endnu mere kede af det, og lidt vrede over at have fået skæld ud, af Kenneth. Karoline sparker ud efter Kenneth og råber ”Dumme Kenneth, vi måtte jo godt!!”. Jette sætter sig ned på hug så hun er i børnehøjde, hun forklarer Karoline at det ikke er iorden at sparke, selvom man er sur og ked af det. Karoline bliver flov og skammer sig åbenlyst, hun siger med meget lille stemme ”undskyld Kenneth”. Jette trækker Kenneth til side for at diskutere situationen og sender børnene ud til en af de andre pædagoger så de også kan komme på legepladsen.

Brik 4: Point of No Return
Da Kenneth går forbi Jette kommer han uheldigvis til at træde hende over tæerne, Jette sætter i et smertensudbrud og langer hårdt ud efter ham og rammer ham hen over det ene øre. ”Din klodsede idiot! Ikke nok med at du går og råber af børnene, du ser ikke engang hvor fanden du går! Jeg burde virkelig have ansat en anden end min uduelige søn.” Kenneth ser chokeret på sin mor og fremstammer; ”ja-jamen mor! Det var sgu da et uheld at jeg trådte dig over tæerne! Undskyld for fanden.” Jette ser himmelfaldent på ham og udbryder; ” Jeg har sgu arbejdet her i 11 lange år og har tit snakket om hvordan tingene kører her i institutionen, du ved såguda at vi ikke skælder ud her! At vi udviser rummelighed og anstændighed i alle situationer, hvad får dig til at tro at når du hæver stemmen så meget så forstår børnene det bedre? Nej tværtimod! De bli’r skræmt især når du ikke engang gider bruge tid på lige at finde ud af om børnene i det hele taget gør noget forkert!” Jette fortsætter tiraden; ”Det er da utroligt at jeg skal gå at opdrage dig stadigvæk, en voksen mand på 26! Tag dig dog sammen lille ven.” Kenneth er efterhånden koksrød i hovedet, han står meget uroligt, han udbryder vredt; ”Jamen så fyr mig da for helvede hvis det er det du vil! Jeg gider sgu ikk høre på så meget pis fra dig af, bare fordi jeg handlede ud fra hva jeg vidste, på daværende tidspunkt!” Lise og Hans kommer til, tilkaldt af eskalerende råb og vrede udbrud fra deres kollegaer. Lise er en ung, rødhåret pædagog på 25, der lige er blevet færdig som afspændingspædagog. Hun er ikke vant til de store konflikter voksengruppen imellem og er ret chokeret over de hårde ord der indtil videre er faldet. Hans, institutionens leder gennem 22 år har kendt Jette både privat og fagligt i næsten 15 år, er knap så overrasket. Han ved fra en tidligere samtale med Jette at hendes mands død har tæret hårdt på hendes og sønnens forhold. Hvad andre ikke ved, er at samtalen fandt sted efter et af mange intime møder mellem Hans og Jette.

Brik 5: Slutning
Hans, Jette, Lise og Kenneth går ind i møderummet, for at tale om tingene. Hans, lederen, starter samtalen; ”Øhm ja, altså vi er jo nødt til at få nogle ting på det rene”. ”Ja! Hvad fanden sker der??” spørger Kenneth. Nu kigger Jette og Hans sigende på hinanden, og Jette begynder at fortælle, om hende og Hans forhold. Kenneth er lamslået, men som samtalen skrider frem, bliver hans nik mere forstående. Lise ligger sin hånd ovenpå Kenneths og smiler til ham, Kenneth har tårer i øjnene, ”men mor, hvordan kunne du gøre det overfor far??” ”Hans har været der for mig, da din far blev syg, og det er ham jeg har gået til med alle mine problemer.” siger Jette. Kenneth nikker, han ved jo inderst inde godt, at hans far og mors forhold ikke var godt også mange år før faderen blev syg. ”Ja mor, jeg vidste det jo godt inderst inde, at det var en facade dig og far holdt oppe for min skyld.” Kenneth ser på sin mor, med medlidenhed i øjnene og spørger hende om hvorfor hun dog ikke har sagt noget til ham. ”Jeg troede vi kunne tale om alt, men nu er det da heldigvis ude.”
Jette begynder at smile, ”så har vi vist begge to lært noget i dag.” Kenneth nikker og ser undskyldende på hende, ” ja, du må undskylde at jeg for sådan op overfor de 2 piger, det burde jeg selvfølgelig ikke have gjort.” Jette og Kenneth omfavner hinanden og bliver enige om at alle kan fejle. ”Hvor er det dejligt at I har fundet hinanden igen!” siger Lise spontant. ”Vi må hellere holde det her mellem os 4, i hvert fald det med slaget”, mener Hans. Lise kigger på ham og foreslår, at de deler nyheden om Hans og Jettes forhold med resten af kollegaerne. De andre er enige med hende, og i det samme banker det på døren og en af de andre kollegaer kigger ind. ”Kom bare ind” siger Hans, ”vi har lige lidt vi skal have drøftet.” De andre medarbejdere kommer ind, og sætter sig på stolene omkring bordet. Hans og Jette forklarer dem, om deres indbyrdes situation. Den gode stemning bliver genoprettet og kollegaerne er glade på deres vejne.